Et meta-udbrud om, hvordan børn kategoriseres og instrumentaliseres som små maskiner. For en gangs skyld ikke specielt konstruktivt – blot et udbrud i håbet om, at det kan påvirke diskurserne lidt.
Til kamp mod voksenmagt og strukturel vold, mod konsekvensopdragelse og belønningspædagogik og et råb om hjælp, når sproget drukner mig med diskurser, som fastholder dette uendeligt usunde barnesyn. Bare fordi, jeg kom til at se lidt tv.
Godnat og sov godt
For nylig faldt jeg på internettet over en såkaldt børneekspert, som mente noget om børns søvn, og blev decideret bange. Det har ført til at jeg vil skrive noget, som jeg synes er inderligt vigtigt. Det var naturligvis en repræsentant for den der ubehagelige ‘metode’, der siger at børn skal i seng inden klokken otte, sove i egen seng, optimalt i eget værelse og hvis de ikke vil, skal de græde sig i søvn til de lærer at lade være med at græde sig i søvn. Og de skal have små belønninger, og må ikke tages op og nusses, og man må endelig aldrig aldrig ‘give sig’. Jeg er på det hold, der mener, at bogen “Godnat og sov godt” burde både brændes og forbydes, og at alle, som er kommet til at læse den, burde tvinges til at modtage hjernevask i form af et mod-kursus i den virkelige virkelighed. For nu at sige det meget skarpt.
(Jeg vil afholde mig fra at linke til nævnte ekspert-udsagn, da jeg helst ikke vil pege fingre. Og jeg skriver både om internet og tv, fordi jeg læste en artikel på internettet, som hørte til en tv-udsendelse, jeg så fast-forwardede da jeg bogstavelig talt ikke kunne holde ud at se den)
