Kræftoverlever, psykolog, tidligere alenemor, samsovende, yogadyrkende, slyngebærende, glutenfri, primært plantespisende, lykkelig gift, fuldtidsrejsende, økohelse barfodshippie-mor til fire som bor i en bus, strikker bamser og lærer sprog, rådgiver og nyder solnedgange.
Jeg har tidligere blogget om vores familieliv på Speltmor.dk, Ud-i-det-blå.dk (vores rejseblog) og WorldSchoolMagazine.com. Nu har jeg valgt at samle mine tidligere skriverier her på CecilieConrad.com.
I vores familie forandrer tingene sig løbende, altid. Vi har bestemt vaner og rutiner, men tingene ændrer sig hele tiden – børnene udvikler sig, årstider skifter, forskellige flip og faser følger og overtager efter hinanden. Ethvert indblik i vores familieliv, vores rutiner og vaner og “sådan gør vi hos os”, er derfor at forstå som øjebliksbilleder, eksempler på virkeligheds-muligheder. Du vil derfor finde artikler fra tidligere som på ingen måde beskriver hvor vi er i vores liv i dag. Det er det dejlige ved at leve, at udvikle sig, lære nyt og blive klogere, samtidig med at vi fylder livet med stjernestunder. Selvom vi i dag ikke spiser gluten og ej heller ser tv eller bruger timevis foran en iPad, har jeg valgt at lade de gamle artikler ligge til glæde og inspiration for dem der ønsker at læse dem.
Jeg er en kvinde, som står ved mine meningers mod. Lever ved mine meningers mod. Som kan mærke mine mavefornemmelser, og stoler på dem. Einstein siger klogt: ”The intuitive mind is the sacred gift, and the rational mind is a faithful servant”. Det tør jeg godt tro på. Jeg tror ikke meget på politik og polimik, på snak og principper. Jeg tror på det virkelige levede liv, øjeblikkene, hverdagene, virkeligheden. Jeg er barn af halvfjerserne, og jeg har båret ”be the change”-fanen højt hele mit liv.
Jeg blogger, fordi jeg gerne vil denne forandring, også ud over min egen kernefamilie, og fordi jeg har oplevet en stigende og oprigtig interesse for vores livsstil fra mange sider. Samtidig mener jeg, at det er vanskeligt at være børnefamilie i Dagens Danmark; at det gode liv for børn og voksne er truet, og at de diskurser, der kører på dette område på mange måder blot gør det endnu værre. Derfor skriver jeg. For at forsøge at lyse i mørket, for nu at sige det lidt højtravende.
Mere konkret og verdsligt: Jeg er fra 1975, jeg er københavner. Uddannet psykolog fra Københavns Universitet, specialiseret i familiedynamikker. Jeg var enlig mor (selvvalgt – men ikke planlagt) på Nørrebro i fem år, før jeg mødte min drømmeprins (igen – han er faktisk my first love), og blev Frue i Valby. Vi fik yderligere to børn, og han adopterede min faderløse datter, inden jeg fik leukæmi (AML), som jeg Gud Ske Lov og Evig Ære overlevede (indtil det modsatte er bevist). Dernæst fik vi – som et sandt mirakel – endnu et barn. Vores ældste er fra 1999, den yngste fra 2012. Vi har to drenge og to piger.
Bloggen handler mest af alt om worldschooling og livet i bussen, som vi satte ud i i sommeren 2018. Det meste er på engelsk nu om dage, fordi vi møder så mange mennesker på vores rejser, som også gerne vil følge med. Alle danskere kan jo læse engelsk, så jeg tænker, at det går der ikke noget tabt ved.
På bloggen kan man også læse om samsovning, slynger, børns frihed og rettigheder, om voksnes ansvar, om sprog og samtaler og sprogudvikling, om det radikale valg: hjemmeskolen og om hvordan man organiserer en tilværelse fuld af glæde, tid og entusiasme som husmor i en stor husholdning. Man kan læse om den moderne kvinde”kamp”, om særlig sensitive børn (HSP) og voksne, om særlig kost og almindelig mad, om vegetarisk mad og hurtig mad og mad i haven (for madopskrifter er bare så skønne at bladre rundt i, når man har læst noget mere eftertænksomt).
Der er mange, mange artikler om livet med børn – det, jeg ikke kalder og heller ikke opfatter som ”opdragelse” – om, hvordan man lever det gode liv sammen, og hjælper sine børn godt i gang med livet på samme tid. Man kan læse om amning, også amning ud over 12 måneder og om hvordan man lærer sine børn at læse på en udramatisk måde. Om yoga for børn, om ”det sociale” og meget mere.
Alle artikler er krydrede med billeder og historier fra min egen familie. Vi har ingen hemmeligheder.
I disse år rejser vi i flipperbussen, i Europa. Vi rejser på må og få og griber de øjeblikke, der byder sig. Historierne er lokale og inspirerede
Jeg lytter meget gerne til spørgsmål, og ofte leder sådanne til nye historier og artikler på min blog, fordi der er tale om oprigtige og autentiske sprøgsmål – ægte undren, udforsken, interesse … og til tider behov for personlig sparring. Jeg gør det gerne. På mail, på facebook og via bloggen, på telefonen og i form af walk and talk (fungerer bedre end kaffesnak, synes jeg). Ved decideret behov for hjælp og for et decideret løftende forløb, tager jeg gerne en ydmyg pris for min tid og min ekspertise. Det er altid svært at gøre – som psykolog skal jeg jo tjene mine penge på det, jeg meget gerne gør helt frivilligt og spontant. Men det er så gamet. Skriv endelig og stil en bunke spørgsmål. Ligner det arbejde, siger jeg det bare, stille og roligt.
I al ydmyghed er dette min præsentation af Cecilie Felumb Conrad, undertegnede. Jeg hed oprindeligt Cecilie Vestlev (bare, hvis nogen skulle genkende mig fra tidligere), men skiftede navn, da jeg blev gift. Opklarende spørgsmål modtages med glæde. Jeg håber, alle I skønne folk får masser af glæde og inspiration høstet ud af mit site. God fornøjelse.
