Syv gode grunde til at sove med børn
Syv gode grunde til at sove sammen med sine børn, og at blive hos dem og putte dem til de helt er faldet i søvn.
Af Cecilie Felumb Conrad | august 27, 2012
Syv gode grunde til at sove sammen med sine børn, og at blive hos dem og putte dem til de helt er faldet i søvn.
Af Cecilie Felumb Conrad | august 27, 2012
Du får selv lov at sove igennem lige fra dag 1 (eller måske efter en uges tid, når du har lært det)
Kropskontakt balancerer nervesystem og hormonsystem (videnskabeligt bevist) og sjælen. Virkelig centralt godt for HSP børn, særlig sensitive børn, hvis stresshormonniveau kommer grundigt i bund i søvnen.
Tryghed i søvnen er centralt, især for sensitive børn, og for børn i rivende udvikling (dvs det meste af barndommen, men særlig meget i de perioder hvor de udvikler sig mest)
De voksne skal ikke ud af sengen, når børnene har brug for dem om natten; hurtigt lærer man at hjælpe dem uden at slippe sin egen søvn.
Det rolige nærvær som afslutning på børnenes dag giver et sund fællesskab i familien.
Man kan putte alle børn samtidig, og de lærer at tage hensyn til hinanden, og hinandens behov for ro og søvn.
Man undgår forceret udvikling, hvor børn presses til en selvstændiggørelse unødvendigt tidligt. Puberteten skal nok komme, når tid er! Vi tror ikke på at hærde børnene til livet senere, vi tror på at give dem en sund, stærk, tryg barndom fuld af kærlighed, nærvær og udfordring, så de kan udforske og udfolde sig i sikker forvisning om at vi passer på dem og at der er plads til at de er små mennesker.
Jeg håber, at jeg kan inspirere andre, der sover i samme rum og samme seng som deres børn til at være stolte og glade ved det valg. Vores søn på seks et halvt har ingen planer om at skulle sove alene. Han synes, det er en virkelig mærkelig tanke. Hvorfor i alverden skulle han dog det?! Sove er noget, vi gør sammen, ligesom spise og tage på udflugt. Det er rart, og vi elsker det allesammen. Det fungerer, vi får den søvn, vi har brug for og vi styrker det fællesskabets klippe, vi bygger vores livs slotte på. Hvad mere kan man ønske sig?
Min mand mener, det er helt skørt “at børnene skulle sove udenfor reden?!” For mig er det bare spontant rigtigt og vigtigt, rart, praktisk, godt, sundt. Jeg tror i øvrigt ikke jeg ville lukke et øje, hvis jeg ikke kunne høre dem trække vejret.
(Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er imod at børn sover i egen seng på eget værelse. Så længe de er trygge og glade ved det, og det fungerer for familien. Så er alle frie til at indrette sig som det passer familiens temperament).
Læs også artiklen: Sover du i smug sammen med dine børn?
Tak fordi du læser med