Støvet binder – den eksitentielle klarhed i minimalismen

Vores forbindelse til det, der omgiver os, betyder mere, end vi til daglig bemærker. Læs om den opvågnen, der ligger i forandringen.

Af Cecilie Felumb Conrad | september 6, 2017

English

Når vi skiller os af med det overflødige, påvirker det vores eksistens. Egentlig er det ikke overraskende, ikke sådan akademisk set: Man har jo hørt det før, endda oplevet det før. At flytte gør en forskel, at skifte en laset sofa ud med en bedre føles godt, nogle gange flytter man bare rundt på sine møbler og oplever en forskel.

Hjemme hos os foregår der i disse måneder en forandring. Vi skiller os af med ret store mængder af ting, vi ikke har brug for. Fornemmelsen for, hvad vi har brug for udvikler sig, efterhånden som vi bevæger os fremad i projektet, og frihedsfølelsen vokser. Vi glædes alle over processen, som giver god mening og er decideret interessant. Tænk, så meget det fylder i vores indre, alt det jordiske gods.

Når føst, det er ude af huset, savner man det ikke et sekund. Tænker ikke engang på det. Det eneste, er oplevelsen af forøget klarhed, forøget frihed, forøget fokus. Det er interessant nok. Og vi er formentlig ikke engang 10% inde i rejsen.

Det er som at vågne, som en tåge, der letter.

Forbindelsen mellem det indre og det ydre

Egentlig ved jeg det jo godt. At der er en enorm sammenhæng mellem, hvad vi omgiver os med og hvordan vi har det og dermed også, hvad vi kan tænke, hvordan vi føler; hvad der kan ske og sker inde i os. Jeg forstår at det vigtigste for det, vi kalder personlighed dybest set er vores relationer, og vores historie i relationer – samt vores indre bibliotek af historier, både egen-fortællinger, men også de litterære, religiøse (især), historiske, endog politiske historier vi kender og har på de indre hylder. Dette er vores univers, grænsen for vores tankers rejse.

Det centrale i hvem vi er, hvad vi kan og tør, og hvordan vores liv kan udfolde sig, er uden tvivl vores forhold til andre mennesker og til vores Gud. Disse relationer er helt afgørende, og forandringer i disse er de mest om sig gribende forandringer, der kan ske i vores liv. Det er her, vi bør begynde, hvis livet føles skævt.

Mit liv føles ikke skævt. Men der er altid en vej videre. Og det, jeg oplever lige nu, er effekten af at forandre på det fysiske gods, jeg omgiver mig med. Selvom jeg ved det i forvejen, er det overvældende, hvilken enorm betydning, det har for min selvfølelse, min væren, min oplevelse af tid, nærvær, prioriteringer.

De materielle omgivelsers betydning for vores væren

På samme måde som man kan tegne et net af relationer; af vores forhold til andre mennesker og endog vores forhold til deres forhold til hinanden, kan man forestille sig et vanvittigt edderkoppespind af forbindelser mellem os selv og alt det, vi ejer. Hver eneste gaffel i skuffen, hver eneste element af gemt babytøj, hver eneste bog, souvenir, garnrest, plasticbøtte, notesbog, smykkeskrin og legoklods, har vi en forbindelse til, og derfor har det en påvirkning på os. På et subbevidst niveu, ved vi udemærket godt, hvad vi har glemt i kasserne i kælderen, og på samme subbevidste niveau fortæller vores fysiske omgivelser os en hel masse, påvirker os og skubber rundt med os.

Aktantmodel, feng shui og Karen Kingston

I fagsproget er dette blandt andet beskrevet som aktantmodel (som jeg ikke synes er dækkende, ville blot understrege, at det findes), og i den mere “alternative” litteratur er der jo tusindvis af publikationer om at det er godt for eksistensen at skille sig af med det overflødige (min personlige favorit er Karen Kingstons: Ryd op i dit rod, de moderne er The Minimalists som har en TEDtalk, man evt kan begynde med), og så er vi slet ikke begyndt at tale om feng shui endnu. Det behøver vi heller ikke. Vi kan være vestligt konkrete og blot opleve den indre rejse, der følger. Jeg skriver om det løbende, og det kan jo være et billede af, hvor meget det kan betyde. Personligt har jeg virkelig savnet dokumentation af, hvordan man foretager denne rejse som familie; i samarbejde med andre. Det må blive temaet for næste artikel på feltet.

Donationen er økologi og detox

At sende alt det videre, som ikke længere hører til i vores liv, er også en kærlig og økologisk tanke. Der er ingen grund til at ressourcer står stille hos os, hvis de kan skabe glæde og meningsfuldhed hos andre. Alt, hvad vi donerer, donerer vi til den lokale genbrugsforretning, sender til sorteret ressourcegenbrug eller giver tilbage til familiemedlemmer (hvis det har affektionsværdi for dem). Vi sælger ikke ret meget af det; vi mener, at det er en sund og god ting at forære det meste til Ålholm kirkes genbrugsforretning. Her går pengene fra salget til kirkens sociale arbejde i sognet. Tak for den. At sende det videre er en kollosal lettelse, både i det indre og det ydre liv.

Organiseringsfælden

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er fortaler for systematik og orden på sådan en pinterest måde, hvor alting har smarte løsninger og er organiseret med små life-hacks. Der er også en trend med en særlig form for orden, hvor t-shirts skal opbevares foldet systematisk og stå oprejst i skuffen, så man kan se de hele, og produkter på badeværelset organiseres efter farve og størrelse. Det er at lade sig være tingenes kustode, det er at være stylist i sit eget hjem, det er i sidste ende tvangspræget (og spild af tid).

Rod er godt. Faktisk mener jeg at rod er en form for simple-living. At kunne lade noget ligge, fordi noget andet er vigtigere lige nu, end at rydde op efter os, er helt klart det enkle liv. Og hacket er: At hvis man ikke ejer for meget, kun har det, der faktisk bringer glæde og tilføjer værdi til livet, kan det rode, uden at rodet er kaotisk, drænende, snavset, problematisk – snarere er det i så tilfælde et udtryk for levet liv, for glæde, for at ting sker. Så kan man rydde op efter sig, mens man synger sange, en eftermiddag, der er tid til dét.

Næh, sagen er: Ydmygheden og den nærværende klarhed over, hvad der hører til nu og hvad der hører til fortiden, skaber et livsrum, hvor der faktisk kan leves, hvor hjertet kan banke, hvor øjet kan se, hvor virkeligheden kan træde frem, tanker kan tænkes og vi kan føle os hele og nærværende.

Bind sløjfe på – min mormors mantra på dette område

Min salig mormor, som i sandhed var et het specielt menneske med stor klarhed og stor viden sagde altid: “Du skal binde sløjfe på, Cecilie. Du skal gøre alle dine processer færdige: De praktiske, de sociale, de emotionelle, de projekt-agtige, de kreative. Gør det færdigt i det ydre og det indre, og bind sløjfe på – mentalt set. Som var det en gave, du havde pakket fint ind. Det gør dit liv let, det gør din tid klar, det gør dig fokuseret og fri.”

Hun havde ret. Det havde hun oftere, end jeg dengang forstod.

Tak fordi du læser med