Holder du børnefødselsdag for dit barn, for dine svigerforældre eller for dig selv? Her er en artikel om børnefødselsdagen, dens veje og vildveje, forberedelser og faldgruber.
Af Cecilie Felumb Conrad | januar 11, 2013
Inden vi kommer til lagkagen og lysene, har jeg to grundpiller, mine argumenter skal hvile på, de er vigtige så tag dem lige med:
DU kender dit barn bedst, så DU ved bedst, hvordan fødselsdag skal være i jeres familie.
Alle børn har bedst af at være sammen med deres forældre, fordi tilknytningen mellem barn og forældre er unik, er den klippe udvikling kan bygges på; fordi forældre er de mennesker, der kender børnene bedst, og fordi den unikke omsorg fra forældre på rigtig mange planer er netop og lige præcis dét, børn har brug for.
Når det går godt, er forældre dem der ser børnene tydeligst, forstår dem bedst, udfordrer dem bedst. At være i stand el at se zonen for nærmeste udvikling, er en central forældreevne. Og det skal faktisk gå ret dårligt, før skiftende andre er bedre. Men det er en anden sag. Her er hovedpointen, at forældre kender deres egne børn rigtig godt, rigtig meget bedre end alle mulige andre, og helt sikkert bedre end generaliserede bøger om livsstil eller udviklingspsykologi og også bedre end velmenende personer i netværket, som så gerne vil hjælpe med at arrangere børnefødselsdag.
ALLE børn er forskellige, børn er ikke en uniform masse, og børn er ikke ens, fordi de er født samme år.
Alle børn er forskellige, lige så forskellige som voksne. Jeg ser derfor med skepsis på gode råd eller fine forklaringer som skulle gælde for alle børn. For eksempel : “når de er to til to et halvt, kommer børn i trodsalderen, fordi …blablabla.”
Jeg mener det er et udtryk for childism (nedgørende og stereotyp holdning til børn udelukkende fordi de er børn, nærmest svarende til racisme) at se så firkantet på sagen. At være god til børn er både at vide en masse om børns udvikling, men også at forstå at den viden blot er et kort over mulige veje, mulige forklaringer, mulige fænomener – ikke en “arbejdsplan”, som gælder for alle børn.
Så. Når det er sagt, kan jeg sige noget om børnefødselsdage. Jeg har fire børn og to af dem havde fødselsdag i sidste uge, så temaet er helt i fokus lige nu. Desuden har jeg holdt børnefødselsdag for to af mine yngre søskende rigtig mange gange – så jeg har holdt utrolig mange børnefødselsdage.
Her kommer mine erfaringer og gode råd. For selvfølgelig kan jeg sige noget generelt, og også noget specifikt, selvfølgelig er der do’s and dont’s, og selvfølgelig har jeg skarpe holdninger, som jeg synes burde være indlysende sandheder for alt og alle – mine intropunkter skal fungere som filter, ikke som forbehold.
Artiklen er bygget op med nogle fælles pointer, som gælder for alle småbørn: Der er så mange fælder at falde i med de første fødselsdage, og der er faktisk en del, der gælder fælles for småbørn i den her sammenhæng. Desuden kommer eksempler på store variationer, ganske simpelt plukket i min egen families mangfoldighed. Slutteligt lidt om, hvorfor vi holder fødselsdagsfest og hvordan vi kan holde et fint fokus og få en god oplevelse ud af det.
Holder man fest for en masse gæster de første år, skal man være klar over, at det ikke er for barnets skyld. Hvad der er fint nok; familie og venner og man selv har også ret. Små børn har sjældent megen glæde af store fester, så ved de første fødselsdage, mener jeg, man kraftigt bør overveje, hvis behov, der skal dækkes. I mange kulturer fejres den første fødselsdag med en kæmpe fest, dybest set for at fejre, at barnet har vist sig levedygtigt; at et nyt familiemedlem nu for alvor kan forventes at være føjet til flokken. De fleste steder i verden er spædbarnsdødeligheden heldigvis faldet markant, men derfor kan traditionen jo godt hænge ved.
Man kan vælge at lægge sig op ad denne tradition; holde et brag af en et års fødselsdagsfest, hvor familie og venner sammen kan fejre, at endnu et menneske er kommet til verden. Jeg mener dog, at det i vores kultur er mere almindeligt, at dåb eller navngivning spiller denne rolle, men jeg synes, man skal gøre det, der giver mening.
Der er selvfølgelig den oplagte mulighed at holde to fester. En fin lille en for barnet, måske på selve dagen og en stor fælles hyldest- og glædesfest en lørdag eftermiddag, hvor alle kommer. Men det er vigtigt at overveje for hvis skyld og hvad der skal til, for at den er en succes.
Min erfaring med børn under tre år er, at simple ting fungerer: En fin kage, et lys eller to, en fin sang, to eller tre pakker – eventuelt med noget i, de allerede kender (altså pak yndlingsbamsen ind, den blir de rigtig glade for at finde bag papiret). Ikke nyt og fancy. Og helt sikkert ikke i papæsker og med de der irriterende metal-tråde, der er viklet fast i et stykke pap, så det tager en evighed at nå frem til legetøjet.
En fin lille genkendelig bamse, en papbog med dyr, en lille dims med musik. Hvis der er en masse, du gerne vil give dit barn, kan du bare gøre det. Det behøver ikke blive pakket ind og ud på fødselsdag. En simpel gave eller to, noget man kan lave sammen (læse, synge, putte bamsen) – det er helt sikkert nok. De første fødselsdage kan let blive kiksede, fordi de bliver for overvældende.
Mine piger har fra ca treårsalderen fået en ny – nogle gange hjemmesyet – kjole i gave om morgenen, så de kunne føle sig som prinsesser hele dagen. Men ikke udklædning, vel? Bare en fin ny kjole. Til gengæld kunne jeg ikke drømme om at give mine drenge nye skjorter eller hættetrøjer; de har indtil videre ikke vist nogen som helst glæde ved at pynte sig til fest.
Kagen med lys i er en fin tradition. Min yngste søn blev et år i sidste uge, og lærte med dette ene forsøg at puste lys ud. Han synes, det er vældig sjovt. Jeg har skrevet om lagkager i en anden artikel (omkring da min yngste datter blev fire). Jeg har også skrevet om sukkerfrie kager i en artikel for sig, og de kan jo være fine, når børnene er små. Jeg er landet et sted, hvor jeg synes kage skal være kage, og mad mad. Men det er en anden sag. Man kan sagtens reducere sukkeret og være bevidst om, hvor lidt og hvor meget. I min lagkageopskrift er sukkermængden ca det halve af dem, man almindeligvis finder. Der er jo ingen grund til at det smager af candy floss.
Det er festligt med en pompøs kage til fødselsdag. Det kan dog være vanskeligt at finde en lagkage, som børnene faktisk kan lide allesammen. Hindbærfyld af friske bær og friskpisket flødeskum går godt, og faktisk er to lag rigeligt. Fin pynt er vigtig; her i huset foretrækker vi piratflag frem for danske flag, som hos de voksne har uheldige politiske konnotationer.
Men det er naturligvis ikke vigtigt. Det vigtige er, at kagen er fin og festlig. Man vælger selv, hvad der skal til. Hvis man er en lille familie på måske to eller tre personer, vil jeg anbefale at man køber en springform på 15 cm i diameter. Så kan man bage den yndigste lagkage, uden at smide to tredjedele ud.
Husk man sagtens kan pynte med blomster fra haven, smølfer og julepynt – præcis som man vil. Det behøvs ikke være noget fancy noget fra en kageforretning, konstrueret i sukker og spis-bart. Det skal bare være festligt.
Man bør vælge en sang eller to som familiens fødselsdagssang; flere hvis man elsker at synge. Og så fortsætte med at synge dem i mange dage efter fødselsdagen. Så det er fødselsdagstid, ligesom juletid og midsommertid. Vi synger den traditionelle “I dag er det … ” nogle gange alle fire vers, nogle gange kun et eller to. Og så synger vi den fine “Ønsker på din fødselsdag, glæde og lykke til dig, lys på din vej”. Sjældent supplerer vi med den med instrumenterne. Det er fint, at der hører sange til fødselsdags-stemningen.
Der sker meget i disse år, og det bliver sværere at sige noget generelt. Børnene bliver mere bevidste om, at de har fødselsdag, og det bliver derfor også mere vigtigt at tale med dem om fødselsdagsforventninger og -drømme. Hvad er en god fest for dem?
Vores ældste datter har fødselsdag om foråret og kan godt lide store fester. Så det har hun fået. Vores næstældste, som er en søn, er en følsom og …. følsom dreng, som kender sine egne behov og grænser meget, meget grundigt.
Han kan ikke lide store fester. Han vil gerne have at vi er sammen alle seks, at vi bager en fin kage og at vi synger en enkelt sang. EN gang. Og så vil han gerne have nogle gaver. Han er kommet i den heldige situation, at hans lillebror har fødselsdag dagen før ham selv, så han kan få lidt fødselsdagsvisitter, lykønskninger og pakker, uden at være i centrum selv. For det skal ikke misforstås. Det er meget vigtigt og stort for Storm at have fødselsdag. Han vil bare gerne have fred til det. Han siger: “jeg vil gerne bruge dagen på at være sammen med jer, og på at mærke, jeg er blevet større. Og så vil jeg gerne have, at vi bager hindbærsnitter”. Så vi bagte. Og vi sang “og dem, der kommer med som gæst / får dejlig chokola-ade og hindbærsnitter til”. Sjovt. Og fint. Og helt anderledes end storesøster.
Silke på 4 er bestemt også glad for fest. Hun vil gerne have gæster og gaver og musik og dans! Masser af venner og sange og lys og blomster. Og lege og lege og lege. Og kage! Også hun får lov at være den, hun er – og heldigvis har hun fødselsdag i sensommeren, så vi kan realisere det i haven med bål og skumfiduser og grill og masser af mennesker. Vældig fint. Det er også Silke, som ønsker sig en lagkage i tre etager med lyserødt og blomster og hele balladen. Vi bagte i et døgn, da hun blev fire!
Mine børn er naturligvis ikke statistisk signifikante, jeg skriver om dem for at eksemplificere, hvor forskelligt, man kan holde børnefødselsdag. Jeg håber, det kan inspirere til, at man finder sin egen vej, og børnenes vej i fødselsdagene. Og nu – da det er gledet fra det generelle til det specifikke – kommer lige tre-fire pointer mere om fødselsdag for børn.
Det er stort at have fødselsdag. Også når man er lille, og især når man er halvstor. Derfor er det også vigtigt at holde en fin stemning omkring det og hjælpe med at realisere, at det bliver en god dag. Især for fødselsdagsbarnet.
Dette kræver forberedelse, også mentalt. Vi taler meget med børnene om fødselsdag, om hvad vi skal den dag og hvad der er dejligt ved den. Inviterer vi gæster, gør vi os megen umage for at have ro til barnet også, og med at det er gæster, barnet ønsker at se. Vi har et stort netværk og en stor familie, og det er ikke alle onkler, tanter, venner, kusiner, der er lige tæt på alle vores fire børn. Disse forskelligheder kommer også til udtryk i fødselsdagsarrangementerne. Det krævede nogle telefonopkald i begyndelsen, men nu fungerer det meget godt.
Vi har også valgt, at fødselsdagsgaver skal være festlige og fornøjelige, men ikke overvældende og heller ikke praktiske. Ingen vinterstøvler i fødselsdagsgave og heller ingen ipads eller andre dyre gaver. Hvis vores børn ønsker sig noget, som er meget dyrt, får de det når vi har råd en helt almindelig tirsdag. Hvis de mangler noget praktisk får de det også en almindelig dag. Dette er med til at afdramatisere fødselsdagen og give plads til festlighed og nærvær. I stedet får man tre-fem pakker med hyggelige, fine ting og sager i. Samlet pris måske 400 kr. Gerne det halve og gerne genbrug.
Vi fejrer fødselsdagen, fordi barnet har taget en tur på Jordkloden hele vejen rundt om solen. Og vi fejrer den som en festligholdelse af netop dette menneskes eksistens. Dette er faktisk meget højtideligt, meget overvældende og dybt eksistentielt, når man tænker over det. Jeg synes, det er fint at finde plads til dette element, også i små børns fødselsdag. Ikke at religiøsitet, metafysik og eksistentialisme for børn er begrænset til fødselsdage. Men fødselsdage er gode dage at holde taler, fortælle historier, skrive fine hyldestdigte og -breve.
Om at holde taler for børn. Slå på glasset og find ro i rummet. Sig en lille ting eller to, mens du står op og udbring en skål til slut. Du kender dit barn bedst, ved hvad det har brug for at høre og hvor meget / lidt det kan tage. Nogle børn sidder nede under bordet imens. Men det kan være fint alligevel.
Større børn kan godt høre længere taler, og forstå fine metaforer. Men man skal selvfølgelig ikke ævle i timevis, vel. Forbered din tale lidt. Det er en fin øvelse. Det får også taler til familiefester til at give mere mening for børnene, i hvert fald stemningen i dem.
Fortælle historier. Fødselsdagen er en god anledning til at fortælle barnets historie. Har det søskende, eller har du en ægtefælle, er det også en fin dag at fortælle dem / hinanden historier. Men man kan sagtens fortælle en etårig en lille tilblivelseshistorie.
Min yngste blev et år i søndags og jeg fortalte ham, han var et overraskende mirakelbarn i vores liv, at han så tydeligt var ment to be, så usandsynlig som hans undfangelse nu engang var, lige i kølvandet på min kræftsygdom.
Alle børn er naturligvis ment to be, men denne overraskende mirakelfornemmelse er en del af vores historie med Fjord. Og den bør fortælles på og omkring hans fødselsdag.
Disse – hvor kommer du fra – historier er fine til fødselsdag. Og de kan og bør måske suppleres af centrale identitets-historier: Historien om Silke, der bed tandlægen i hånden da han ikke gav hende en pause, historien om Storm der holdt en ørn på armen på toppen af et bjerg, da han kun var seks år, historien om Liv som udgav en bog, da hun var 11 år. Den slags ‘store’ historier er fine at fortælle på fødselsdag.
Om hyldest-digte og breve. Især store børn, som selv kan læse, har glæde af fødselsdagsbreve og digte. Skriv fint, på et fint kort, tegn måske noget.
Vi skriver til børnene, hvad der er unikt ved netop dem, hvad der er sjovt, hvad vi kan se, hvorfor de er helt uundværlige og specielle for os.
Ikke bare AT de er det, men hvad vi ser, hvordan vi kan mærke det.
Det har en meget stor betydning at blive set på den måde, det er vigtigt og fint, synes jeg.
Ligesom juleaften handler om at Jesus blev født som lyset i vores menneskelige mørke, handler fødselsdag om at vi findes og er unikke allesammen.
Dette sagt, fordi begge let kan komme til at drukne i gaver og kalorier.
Det synes jeg ikke, de skal.
Særlig når man kun har et enkelt barn, kan der være rigtig meget, man gerne vil. Jeg synes, det er vigtigt med fødselsdag – ligesom med så meget andet faktisk – at finde fokus. De første gange er det også vigtigt at få talt med hinanden, hvis man er to forældre, om hvad man gerne vil. Og så synes jeg, man skal finde tre-fire elementer og holde fokus på dem. Så det ikke bliver en tilstoppet begivenhed, så det, der sker, kan få plads.
Vi har valgt, at det aller aller vigtigste for os er at være sammen på fødselsdage. Vi holder fri fra arbejde, hvis muligt og vi holder fri fra husarbejde og projekter og hvis man går til en fritidsaktivitet holder man fri fra dén, når nogen har fødselsdag.
Vi vil naturligvis gerne lære vores børn almindelig høflighed. Vi taler med dem – inden fødselsdagen – om det at give og modtage gaver. Alligevel kan det være for overvældende at få sagt pænt tak. Og jeg synes faktisk også det vigtigste er, at børnene lærer det, inden de bliver teenagere – ikke om de kan sige det højt klart og tydeligt, når de fylder fire. Fødselsdag handler om en anden form for tak, en taknemmelighed over at vi findes, over at vi får disse svingture rundt om solen på denne fantastiske planet, og over at vi får lov at være sammen på turen. Fødselsdag handler om taknemmelighed, ikke om høflighed.
Jeg kan faktisk ikke kan se den store fornøjelse i det, hverken for fødselsdagsbarnet eller for familierne. Børnehave og skole-fester synes jeg bør fejres dér, så hjemme-fester kan blive simple, enkle, fulde af fred og energi. Jeg ved godt, jeg lyder som en gammel hippie. Og det er jeg også.
Min erfaring med hele børnehaven og hele klassen og alt det er, at det let bliver ALT for meget. På mange måder. I stedet har vi sat tid af til at deltage i og bidrage til fine fester i skole og børnehave og vuggestue, så de har kunnet fejre med deres hverdagskammerater, og det har været vældig fint. På de deltagende børns hverdags-‘hjemme’-bane, hvor der er rutiner og tingene fungerer. Det synes jeg har været langt bedre. Børnefødselsdag har så mere været en tivoli eller legeplads tur med de allerbedste venner, eller noget andet tilpasset det enkelte barn. Og nu er hele den problematik jo ved at være en saga blot for vores familie. Vi har en datter i syvende klasse, og resten af børnene går ikke i skole/børnehave/vuggestue.
En kort opsummering til afslutning: Det gælder altså om at holde fokus, og om at være nogenlunde velforberedt. De vigtigste overvejelser er, hvem klokkerne ringer for om man så må sige. Hvem skal der tages hvilke hensyn til? Fokus er også at holde fokus på, at fødselsdag dybest set er festligholdelse af eksistensen og det at vi får lov at dele den. Og at finde nogle få elementer at gøre sig umage med og lade resten ligge. Så der er plads til det allervigtigste: at have tid og ro til at være sammen.
Tak fordi du læser med
NB! Oprindeligt publiceret på SpeltMor.dk
Til denne dag – om ondskabsfuldheden i mobning