Langsomheden er klippegrunden

Nærvær og virkelighed. Tænk, hvis vi altid tjekkede to do lister af, og aldrig tjekkede ind i eksistensen. Et glimt om stilheden on the road.

Af Cecilie Felumb Conrad | juni 12, 2018

“Nogle dage ånder vi ind, suger livets kraft til os, dykker helt ned på bunden, øjnene ser og ser og ser, eventyret er elegant, strålende, udsigterne overvældende, solnedgangen bare en lille detalje. Andre dage ånder vi ud, ligger på bådebroen i timevis og fisker små vandmænd, reparerer sko og lynlåse, sorterer fotografier og klipper negle. Langsomhedens styrke slår pælerod i livseventyret”.

– Cecilie

Velkommen i min verden. Denne refleksion læses bedst i lyset af, hvad der ellers var på spil i de dage – læs blogindlæget om roadschooling her.

Langsomheden er en dyb kraft, stilheden er meget stor. At fare rundt som en flittig myre og fixe, ordne, gøre er livskraft; at drage ud i nye horisonter og lytte til stjernernes stemme er eventyr, at sidde stille og bare være, lytte til vinden, mærke fødderne og falde til ro indeni, er nærvær.

Livskraft, eventyr og nærvær synger sammen, er en treenighed, og de stille dage stråler lige så fint som de eventyrlige og de livskraftige. Handle, sanse, være.

Når vi roadtripper, er alle elementerne til stede lige omkring os, præcis som de egentlig er det, når vi er hjemme. Forskellen er at vi vågner, når vi rejser. Alle kender det. Ferie er at lave noget andet, siger man – dog bryder jeg mig ikke om begrebet ferie. Jeg har et liv, jeg ikke ønsker at holde ferie fra. Jeg elsker mit liv med alle dets forvandlinger og sceneskift og vores roadtrips er ikke ferie, men eventyr. Anyway – eventyr eller ferie: Alle kender den der følelse af at man vågner, når man rejser, at alting pludselig er mere nærværende, interessant. Vandhanen i et andet køkken gør os mere nærværende over opvasken, en ny udsigt gennem vinduet bringer os ud af tankerne og ind i nuet.

I dag har min mand hygget sig med at arbejde syv timer før klokken tre. I dag har jeg repareret tre fiskenet og en lynlås, organiseret bagagerum og den slags. Men mest har jeg ligget i græsset. Set på sangsvanerne og sivholmen, lyttet til vindens susen i bardunerne og tænkt på at rede mit hår.

Dette tidlige sommerroadtrip fungerer som generalprøve til vores store rejse, der begynder i August og varer tolv måneder. Det er tydeligt for mig, at der ikke er nogen generel opskrift på livet, at alle dage må være forskellige, og at der formentlig er flere typer, end de tre nævnte: Handle, sanse, være. Gøre, udforske, dvæle. Det er bare så rart med treenigheder, dem kan man forstå.

I dag har min mand arbejdet syv timer før klokken tre. I dag har jeg repareret tre fiskenet og en lynlås, organiseret bagagerum og den slags. Men mest har jeg ligget i græsset. Set på sangsvanerne og sivholmen, lyttet til vindens susen i bardunerne og tænkt på at rede mit hår.

Tak fordi du læser med, tak fordi du er.

Jeg blogger, fordi sharing is caring, fordi vores anderledes liv kan inspirere på mange niveauer, fordi det giver mening at åbne det, vi er, kan og gør. Når du læser med, gør du både dit eget og mit liv rigere – hvis du deler det med andre, eller fortæller mig om det, gør du det endnu mere. Du kan dele på sociale medier eller i samtaler, og du er altid velkommen til at sende mig en hilsen eller kommentar her på sitet eller på mail eller hvordan det nu passer til dig.