Kræftoverlever – Taknemmelighed, champagne og eksistens
Hvordan kommer man i gang med at beskrive, nedfælde, fokusere, italesætte, udtrykke taknemmeligheden ved at være i live? Den daglige taknemmelighed…
Af Cecilie Felumb Conrad | august 20, 2015
Hvordan kommer man i gang med at beskrive, nedfælde, fokusere, italesætte, udtrykke taknemmeligheden ved at være i live? Sandsynligvis er det umuligt. Sandsynligvis må man komme til kort. Og alligvel er det eneste rigtige at prøve, at række ud og forsøge at sætte ord på, hvilken kompleks gave, livet er.
Med champagne i nervespidserne, solen i ansigtet, livet brændende i hver eneste celle, føler jeg mig klar til resten af mit liv, parat til at bygge broer, skabe forandring, stråle, imødekomme og være. Og dog kildrer uroen, The Dark Side, livet når det kradser – alt det svære, komplekse; alt det, jeg ikke forstår, alt det, som er skrøbeligt.
Vi er her vel for at elske. Det er vel det, det handler om. At være i kærlighedens væsen, i de relationer, som betyder noget, og vel egentlig også i dem, som er mindre alvorlige. Hvad andet kan egentlig betyde noget?
Det er fandeme så pisse overvældende at være i livet, at jeg sidder i min have og lader tårerne løbe bag solbrillerne. Jeg, der ALDRIG græder, græder nu, så jeg knapt kan skrive, så min krop ryster, ilten bliver klar og frisk, alting bliver vådt. Jeg hulker, og ved ikke noget. Bliver klar og tom og ren i tanken. Stille.
Nej, det er nok umuligt.
Håbløst.
Ubegribeligt.
Sekundernes gaver, der regner gennem os, hver time, hele tiden —- hold nu kæft, hvor er jeg LYSvågen, nær og nærværende, ovenpå dette. Inde i dette. En smule handlingslammet. En smule blown away.
Hvad er første skridt i resten af mit liv. I bind to?
Den daglige taknemmelighed. Det må være det. Den daglige taknemmelighed.
For kærligheden. Al kærligheden. Hele fucking bunken af kærlighed, uanset hvad. Tak for den.
“I’ve got all my life to live. I’ve got all my love to give”.
Så heldige er vi alle sammen.
Ved godt, at det her nummer, handler om et knust hjerte.
Men noget af beatet har båret mig gennem frygten, gennem kemotiden – “did you think, I would lay down and die? Oh, no not I – I will survive” og gode gamle Gloria Gaynor.
Så her er det. Til dem, som har fulgt med fra starten, fra dengang, jeg begyndte at synge: “I will survive”.
Tak fordi du læser med
NB! Oprindeligt publiceret på SpeltMor.dk
Artikelserie: Kræftoverlever
Tvivlen. Når hjemmeskolevalget kradser, kapitel 3
Det, som kradser ved tvivlen er ikke tvivlen; det er ensomheden. Det er skrøbeligt og ensomt at være hende som hjemmeunderviser og har 4 børn.
Penge. Når hjemmeskolevalget kradser, kapitel 2
Vores livsvalg er vigtigere end prestige, mursten og nyt tøj. Der er en vis opvågnen i processen. Det er sundt. Og godt. Men ikke nødvendigvis let.
Outsider. Når hjemmeskolevalget kradser, kaptiel 1
Denne artikel handler om de voksnes sociale liv. Pointen er, at noget af det, der gør virkelig ondt, kan vise sig at være den største gave i livet.
Seneste artikler
Super rig og succesfuld: Er vi blændet af det moderne? – week 2019 / 36 – 37
Historien om en rejse gennem Europa og de refleksioner om velstand, eksistens og væren, den bragte med sig. Læs om at være super rig, om at turde vælge at være lykkelig, om stenalderen, havet, menneskene, perfekt timing og tillid.
Ude godt og hjemme bedst – week 2019 / 38
Blænder vi os selv med hjemmefølelse, bliver vores store huse og trygge senge en begrænsning i stedet for en base, er forestillingen om at høre til et sted mere et fængsel end en frihed? Læs, hvordan perspektivet skiftede for os, i løbet af det første år som digitale nomader om at være "hjemme".
Solopgang over kanaler og husbåde
En refleksion over tilliden, troen og frygten, udfoldet mens solen står op, fire dage inde i den store rejse i den lille bus.
Alt dette exit – og eksistensen
Et indblik i tankerne, som de udfolder sig nu, hvor vi netop er flyttet ind i bussen igen og endnu engang har indset, at planer skal skrives med blyant og livet leves helhjertet nærværende.
Et kapitel – et filter som sætter en sammenhæng
Selvom vi stadig er i Danmark, er vores rejse begyndt, både den indre og den ydre. Læs om virkeligheden, hverdagen, udfordringerne og glæden.
Gå altid den smukkeste vej
Et indblik i den indre og ydre rejse, i det vi lærer og det, som forvandles, mens vi forlader livet i København og sætter ud på et års rejse i Europa.
