Alle ville tale med mig om det chokerende i at man måske skulle dø, og jeg måtte sige, som sandt var:
‘Jeg ved, jeg skal dø. Jeg ved ikke, hvornår det er min tur, men jeg ved at mit liv er i Guds hænder. Det har det altid været, og det er det også nu. Jeg tror, der er en mening og en sammenhæng, og jeg ved, jeg aldrig kommer til at forstå den. Gud har en plan, og det er ikke min opgave at forstå planen, det er bare min opgave at være i stand til at spille min rolle i den.’
Og så var det, jeg fik vrøvlet lidt om mening. Dertil svarede Christian noget klogt og meget mere præcist:
“Jeg mener ikke, man kan tale om at der er en mening med noget. Skulle jeg tro, der er en mening med alt det, jeg ser i mit arbejde, ville min præstekjole være til salg. Men jeg tror, der kan være en mening i noget“
Han sagde ikke mere.
Han skiftede emne til det med antallet af præster ved sygesengen, og fandt noget bedre at bruge sin tid på. Så man må selv tænke sig til resten.