Kan drenge have langt hår?
Da Storm var 3 erklærede han, at han ville have langt hår ligesom sin storesøster. Jeg var liiiiige ved at fortælle ham, at ‘Drenge har ikke langt hår’.
Af Cecilie Felumb Conrad | marts 17, 2012
Da Storm var tre år, erklærede han en dag, at han gerne ville have langt hår ligesom sin storesøster – som unægteligt har meget langt og meget smukt tykt lækkert hår.
Jeg (JEG) var liiiiige ved at fortælle drengen, at ‘Drenge har ikke langt hår’. Nok mest fordi han simpelthen var så superlækker med det der rodede blonde hår, som var klippet kort i nakken. Heldigvis kom jeg i tanker om, at det er drengens eget hår, og han da selv kan bestemme. Min egen lillebror har i mange år haft længere hår end mig (ikke svært efter kemoterapien i 2010); en lang tyk og meget rockstar-mandig hestehale på den gode måde. Så Storm fik lov, det er hans hår.
Mange mennesker tror, vi har tre piger og en baby. Storm er ligeglad, han kan lide sit lange hår, og han siger på en meget tolerant måde: “Det er okay, det er okay” når folk undskylder deres fejl. Faktisk synes Storm, at piger er utrolig seje, og når de bliver voksne kan de jo også få babyer! I Harry Potter lege vil han gerne være Hermione – hun er jo den klogeste.
Og da min bror så tog det her billede, tænkte jeg: “Her er belønningen. Totalt bad as, sej lækker seksårig unge vi har her. Når jeg selv skal sige det.”
Om børns udvikling og forælder-opgaven
Storms hår begyndte at gro langt og ned i øjnene, samtidig med at han udviklingsmæssigt var nået frem mod midten af børnehavetiden. Da Storm var fire et halvt kunne han kigge lidt ned, og så faldt håret frem og lukkede alt andet ude. “Der er lukket på grund af ombygning” betød det. Hele hans indre, særlig hans hjerne var i gang med en krævende proces: At finde ud af, hvordan hele verden hænger sammen, hvem han selv var og hvorfor vi er her – eller kort sagt: Udvikling. Når Storm arbejdede på dét, lukkede han af. Hans hår gav ham mulighed for 100% selv at bestemme, hvornår han havde overskud til verden omkring ham. Derfor skal også drenge have lov at have langt hår, og pigerne at slippe for hårspænder og rottehaler. Alternativt synes jeg, de skal have lov at gå med en kasket eller hat eller hvad de vil.
Lyt nu: jeg siger ikke at børn SKAL have langt hår og hat, jeg siger de skal have lov til det, hvis det er de, de selv ønsker. Børn er ofte meget meget kloge på sig selv, selvom de ikke kan sætte fine ord og teorier på, hvorfor de har disse behov, så kan de tydeligt sige at de har dem.
Det vigtige er at lade dem bestemme selv. Barnet skal have lov at være i fred, når det har brug for det. Et barn, der lukker sig inde i sin egen væren, er i gang med noget derinde og bør ikke forstyrres. Dette er naturligvis ikke det samme som at barnet er indelukket hele tiden, fordi det evt er bange for verden omkring sig eller på anden vis har vanskeligheder. En sådan situation er alvorlig, og den skal man gøre noget ved. Så her er der igen tale om en balance, og om at det er en krævende opgave at være forælder: Hvis ikke man selv kan læse sit barn, må man ty til troværdige og dygtige personer, der kender barnet godt og spørge, hvad de tænker. Men som regel kan man faktisk godt selv fornemme, hvor barnet er – tror jeg. Jeg kan i hvert fald godt, så jeg bilder mig ind at alle kan hvis de øver sig på det.
Tak fordi du læser med
Seneste artikler
Rejse i virkeligheden – 2020 uge 5
Dette er en sand rejseblog. Den handler om steder, vi var, ting der skete, mennesker, vi mødte. Det er også en tekst om sandhed, om virkeligheder. I flertal. Om sårbarhed, nærhed, frihed. Om at være nomade, om at være til stede.
Super rig og succesfuld: Er vi blændet af det moderne? – week 2019 / 36 – 37
Historien om en rejse gennem Europa og de refleksioner om velstand, eksistens og væren, den bragte med sig. Læs om at være super rig, om at turde vælge at være lykkelig, om stenalderen, havet, menneskene, perfekt timing og tillid.
Ude godt og hjemme bedst – week 2019 / 38
Blænder vi os selv med hjemmefølelse, bliver vores store huse og trygge senge en begrænsning i stedet for en base, er forestillingen om at høre til et sted mere et fængsel end en frihed? Læs, hvordan perspektivet skiftede for os, i løbet af det første år som digitale nomader om at være "hjemme".
Solopgang over kanaler og husbåde
En refleksion over tilliden, troen og frygten, udfoldet mens solen står op, fire dage inde i den store rejse i den lille bus.
Alt dette exit – og eksistensen
Et indblik i tankerne, som de udfolder sig nu, hvor vi netop er flyttet ind i bussen igen og endnu engang har indset, at planer skal skrives med blyant og livet leves helhjertet nærværende.
Et kapitel – et filter som sætter en sammenhæng
Selvom vi stadig er i Danmark, er vores rejse begyndt, både den indre og den ydre. Læs om virkeligheden, hverdagen, udfordringerne og glæden.
