Har du tid nok? Dét vigtigste råd vedrørende tid

Det afgørende er at fylde sin tid, sit liv, sine relationer – ikke bruge dem. Fyld livet op med det, der giver mening, skaber glæde og gør en forskel.

Af Cecilie Felumb Conrad | juni 15, 2013

Min mand klippede engang en artikel ud af avisen om travle forældre, fordi han tænkte, jeg gerne ville se den. Artiklen handler om, hvor svært det er at nå det hele, og hvor frustrerende det er, at al den tid, der er tilbage efter to udearbejdende har hentet børn i institution, stort set går med praktiske opgaver. Og om, hvor lidt tid forældre har til at dyrke deres personlige interesser.

I en box ved siden af artiklen står fire gode råd til at skabe mere tid. Noget med at sortere vasketøjet når man lægger det til vask, købe stort ind, fryse mad ned til travle dage og aftale ‘fri’aftener til de voksne.

Nøøøøj, hvor har jeg meget på hjerte – provokeret af en så lille artikel. For den adresserer faktisk ikke det grundproblem, den forsøger at behandle.

Tiden.

Hvert sekund i selskab med dem, vi elsker, er en stjernestund

Den filosofiske side: Grundig overvejelse over tiden og værdierne

Se, tiden er det eneste, vi virkelig har. Tiden er den eneste virkelig værdifulde ressource, og tiden bør vi værne om. Efter den, oveni den – som det sande lys i det her Jordiske Liv, har vi hinanden. Så problemet er rigtigt set, sådan set: Den tid, vi har sammen med dem vi elsker, er det mest værdifulde overhovedet.

Så hvis man som menneske og/eller forælder føler sig presset på den vigtige tid, synes jeg alfa og omega er at se, om der er nok af den. Om man i virkeligheden har konstrueret sig et liv, man er glad for.

Jeg siger på ingen måde, at alle mennesker skal gå hjemme med børnene, sådan som jeg gør. Jeg siger blot, at det ikke er en livspræmis, at alle skal gå på arbejde fuld tid og hente deres børn klokken halv fem. At det er virkelig afgørende at overveje, om man har konstrueret sig et liv, som balancerer med de værdier, man dybest set har. Og om man kender disse værdier. Har man bare nogle vage forestillinger, eller er man klar over, præcis hvad der er vigtigt?

Er det ævl og kævl? Nej. Det er absolut afgørende, at man forholder sig til det her problem.

Hacket er at fylde tiden, ikke bruge den

Så mit råd nummer 1 er: Giv dig tid til at overveje, hvad du vil. Og når det er besluttet, arbejd da målrettet for at få det chefjob, deltidsjob eller den selvstændige virksomhed, eller hvad det er, du drømmer om skal financiere dit liv. Diskuter muligheder og værdier med mennesker, du respekterer og stoler på og find dig selv i hele det her spil af muligheder, veje og vildveje.

Det er helt, helt afgørende at leve et liv i balance med egne værdier. At have en Masterplan og følge den. At vide, man er på rette spor. Jeg er så heldig, at jeg har en kræftsygdom (som er ‘i ro’) Ja. Sådan kan det godt siges. Læs artiklen ‘Om at overleve kontrollerne’ for at få indblik i mine tanker – her vil jeg blot sige, at jeg nok var rimelig klar i spyttet før jeg blev syg – men nu går jeg med fast fokus, stærke skridt og løftet hage fremad i et liv som 100% bygger på mine helt klippefaste kerneværdier. Og derfor har jeg ikke det her problem med tiden. Derfor kan mine læsere lære noget af mig.

Pont Neuf, kærlighed, fokus, frihed, fællesskab

Om at få tid nok

Det afgørende er at fylde sin tid, sit liv, sine relationer – ikke bruge dem.

Dét er nøglen.

Fyld livet op med det, der giver mening, bygger op, skaber glæde, gør en forskel. Indsæt egne værdier. Er det afgørende at tjene mange penge, så fyld livet op med aktiviteter, der gør dig rig.

Jeg vil ikke agitere for, at mine værdier er de rigtige for alle mennesker. Det ville være noget sludder, og verden ville være kedelig, hvis alle mennesker var ens. Men jeg vil agitere for, at denne her oplevelse af frustration, af at der ikke er nok, ‘det’ ikke kan lade sig gøre, at ‘det hele’ er for meget, og man ikke kan nå det, er en oplevelse, der kræver en mental indsats. Og den starter med at afvise forbrugstankegangen rundt om tid, liv og samvær.

At være i lige nu og her, sammen med sin søster og en due

Den praktiske side af sagen

Jeg har skrevet artikelen: ‘En husmors hænder hviler aldrig’ om det at holde hus, om det praktiske liv – hvis man vil læse en masse detaljer om, hvordan jeg har organiseret en hverdag med fire børn, det meste lavet fra bunden og alt det. I denne sammenhæng vil jeg sige noget om det med at få tid nok, når man har børn og holder hus.

Kvalitetstid er lidt noget fis
Al tid er kvalitetstid. Eller kan være det. Skab tid nok. Drop noget af alt det, du tror, du “skal” så der bliver plads til alt det, du gerne vil. Det kan tage lang tid at eleminihere disse ‘skal og bør’, men det er faktisk helt afgørende for at befri sin tid og få plads til at leve og trække vejret og være sammen.

Eksempler. Man kan droppe at børste hår, nøjes med en gang om ugen eller måneden. Læs: Er dine børns hår et visitkort. Når du er ved det, kan du droppe frisøren, som tager tid og koster penge. Hår gror helt af sig selv, og man kan let lære at klippe lidt af for enden, hvis det spalter. Man kan spise mad direkte på køkkenbordet, uden tallerkener og uden fint og fornemt. Nøj, hvor har vi lavet meget mad, sådan næsten direkte fra køleskabet. Lidt æg, en ostemad, et par gulerødder, et glas vand, færdig arbejde. En klud over bordet, ungerne ud og vaske hænder, videre i livet. Samlet tid til at lave, spise og gøre rent efter et måltid til seks personer: Tyve minutter. Man kan droppe sæsontøj (og spare tiden til at tjene penge til børnetøj, og tiden det tager at købe det) og bare koge tøj-forbruget ned til et absolut minimum. To, tre sæt pr person. Måske lidt mere, hvis man ikke har vaskemaskine. Man kan droppe at rydde legetøjet op, nøjes med at gøre det for eksempel en gang om ugen. Man kan leve med fedtede vinduer, støv i hjørnerne. Det vil ikke være nullermændene under sofaen, man fortryder på sit dødsleje.
Planlægning og storindkøb og mad til fryseren og fordeling af huslige opgaver er ikke min kop the
Prøv at slappe lidt af i stedet. Det er ingen katastrofe at købe en pizza, og det er ikke noget dårligt måltid mad at koge ris og spise dem med revne gulerødder og soya. Det tager helt sikkert kortere tid end at finde noget i fryseren (især hvis man indregner, at man først skulle lave en dobbelt portion en anden dag). Giv børnene tøj på, som ikke er tusind procent rent, blot det ikke er i hygiejnisk henseende ulækkert. Brug håndklæder (endnu) flere gange. Og lur mig om ikke dit vasketøj pludselig halveres. Gør rent, når det er sjovt og der er tid. Lad græsset gro og hækken være vild, bilen støvet og skoene matte. Nyd mælkebøtternes smukke gule farve. Find ud af, hvor rent der egentlig behøver at være. Eller drop en anden udgift og ansæt nogen til at stå for den side. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der fungerer for alle andre familier.

Systematik, planlægning, aftaler, fryseren, storindkøb er blot at bruge mere tid, mere krudt, mere energi og tankekraft på de livselementer, som man til at begynde med mente, fylder for meget. I stedet er min anbefaling, at man overvejer sine værdier, re-overvejer sine ambitioner, trækker vejret rigtig langt ned i maven og stoler lidt på livets proces. Det er det allerbedste råd nogensinde vedrørende tid.
Tid til at være alene
Jeg går ikke på arbejde. Jeg har valgt at være sammen med mine børn 24/7. Mine børn sover aldrig ude, bliver kun i nødstilfælde passet. Så jeg har ikke det her problem med for lidt tid sammen med mine børn. Indrømmet. Det betyder, at jeg teknisk set aldrig er alene. Men jeg undrer mig over behovet hos andre. Også dette synes jeg, man som forælder måske kan re-overveje: Hvor vigtigt er det? Min erfaring er, at børnene, når de bliver 8-10 år får masser behov for selv at være alene, går til fritidsinteresser, tilbringer tid sammen med venner – og der således pludselig, bliver rigtig meget plads til de voksne. Hvis man får et eller to børn, er det sådan set en ret lille del af livet, hvor man er lidt bundet op på at være hjemme altid – og måske er det faktisk ok? Hver ting til sin tid.

Det er selvfølgelig helt okay at gå ud og lave noget andet, hvis det virker befriende – men der er noget, der skurrer i mine ører: Vi savner tid til at være sammen med vores børn, fordi arbejde og husarbejde fylder så meget, men vi vil gerne være nede i fitnescenteret to gange om ugen det halve af eftermiddagen. Vil vi virkelig det? Eller kunne vil løbetræne *med* børnene, gå til familieyoga eller hvad det nu er. Bare i de få år, hvor der ikke er så meget plads. Behøver man virkelig forlade familien for at være sammen med sig selv?

En anden vigtig ting er at lære at være alene midt i mylderet. Jeg sidder lige nu midt i køkkenet lørdag formiddag og skriver den her artikel. Der er musik, der er gæster, der er nøgne børn, der er udklædningsopvisning og faktisk gør min mand endda lidt rent. Men jeg føler, jeg er “på kontoret”, at jeg har min private tid lige nu, hvor jeg forfølger den del af mit livsprojekt, der strækker sig ud over kernefamilien. Det er ikke umuligt. Det er noget, man kan lære.
Børnearbejde er et grimt ord, og det bruges også for sjov i avisartiklen
Men jeg er sådan set enig. Altså i at man kan og bør gøre alting sammen, at skøn tid med børn lige så godt kan tilbringes med støvsugeren som med Peter Pedal. I hvert fald når børnene vokser sig lidt til. Men det er altså lige så okay at sætte en film på og gå og hygge sig med at pudse vinduer uden børnene. Det gælder om at fylde tiden og livet med noget, som giver mening. Som bygger op. Skaber glæde, kærlighed og overskud. Fællesskab.
Skærm-tid
Det sidste tids-fænomen, jeg vil adressere i den her artikel, er skærmen. I søndagsavisen tales der om praktiske opgaver, og hvordan de kan fylde mindre. Men livet er jo først og fremmest praktisk. Det skal financieres og organiseres, gøres. Andre steder i aviserne kan man læse om, hvor sindssygt mange timer voksne mennesker bruger ved deres computer og foran tv’et. Bruger tror jeg faktisk er det rigtige ord her. Men tænk lige over det. Hvis det er vigtigt at få ryddet det hele op, strøget skjorterne, sorteret vasketøjet og lavet lasagne til fryseren, så kunne man måske gøre det i stedet for at hænge ud på facebook, se krimiserier i tv, følge med i whatever de nu sender (ja, indrømmet: jeg ser aldrig tv, så jeg ved ikke hvad der kører af showprogrammer og serier). Også det, afslapningen som det kaldes, er et aktivt valg, som kan fravælges.

Ikke fordi man ikke må slappe af. Men ligesom jeg ikke mener, man behøver et fitnesscenter (og en barnepige) for at kunne bevæge sig, mener jeg heller ikke, man behøver at have puttet børnene for at slappe af. Faktisk er det rigtig dejligt at slappe af sammen med sine børn og gemme lidt energi til de sene timer, hvor ungerne sover. Synes jeg. Enhver er naturligvis fri til at finde sit livs balance.

Tilbage til sporet. Tilbage til pointen. Brug noget krudt på at finde ud af, hvad der er vigtigt. Og forfølg det helhjertet. Fyld din tid med dette vigtige. Se dét er et godt råd.

Tak fordi du læser med